Brugervilkår
Gældende fra 18-10-2026
1. Om vilkårene
Vilkårene gælder for din brug af Sukker.nu, som drives af Kvichs ApS. Når du opretter en profil, accepterer du vilkårene og privatlivspolitikken.
Pre-release: Indtil den officielle lancering 1. november 2026 er Sukker.nu i pre-release. Du skal acceptere det, før du bruger siden. I perioden kan der være fejl og få profiler, og funktioner kan ændre sig uden varsel. Vilkårene og privatlivspolitikken gælder fuldt ud, også i pre-release, og din profil fortsætter efter lanceringen.
2. Hvem kan bruge Sukker.nu
- Du skal være mindst 18 år.
- Du må kun have én profil, og den skal være din egen.
- De oplysninger, du giver ved oprettelsen, skal være korrekte – især din fødselsdato.
- Du må ikke oprette en ny profil, hvis din tidligere profil er blevet lukket af os.
3. Din konto
Hold dit password hemmeligt, og log ud på enheder, du deler med andre. Du kan se og afslutte dine aktive logins under Konto. Har du mistanke om, at andre har adgang til din konto, så skift password med det samme.
4. Sådan opfører du dig
Sukker.nu er til frivillige relationer mellem voksne. Det er ikke tilladt at:
- chikanere, true, presse eller nedgøre andre
- udgive sig for at være en anden eller oprette falske profiler
- svindle, bede om penge, gavekort eller betalingsoplysninger eller lokke andre til falske sider (phishing)
- tilbyde, formidle eller købe seksuelle ydelser mod betaling
- dele indhold, der viser eller seksualiserer mindreårige
- dele andres billeder eller private oplysninger uden deres samtykke
- sende spam, reklame eller kædebeskeder
- bruge Sukker.nu til andet end at finde kontakt med andre voksne til dating og relationer, fx markedsføring, salg, reklame for produkter, tjenester eller andre sider, hvervning eller indsamling af kontakter
- skrive e-mail, telefonnummer, links eller andre kontaktoplysninger, fx brugernavne på sociale medier, i din profil – hverken i profilteksten, dit viste navn eller andre felter
- indsamle oplysninger om andre brugere automatisk, bruge robotter eller omgå sikkerhedsforanstaltninger og begrænsninger
- dele indhold, der i øvrigt er ulovligt
5. Dit indhold
Du bevarer rettighederne til de tekster og billeder, du deler. Du giver os ret til at opbevare og vise dem på Sukker.nu for de brugere, du har valgt, så længe din profil findes. Du må kun uploade billeder, du selv har rettighederne til, og som ikke viser andre uden deres samtykke. Vi kan fjerne indhold, der overtræder vilkårene.
6. Moderation
Alle kan anmelde profiler, samtaler og beskeder. Anmeldelser behandles af moderatorer. For at afdække misbrug, svindel og phishing kan en moderator få adgang til de oplysninger, der er gemt om en konto, herunder beskeder og billeder. Det sker kun med en begrundelse, og al adgang logges.
Overtræder en bruger vilkårene, kan vi fjerne indhold, begrænse kontoen midlertidigt eller lukke den. Er der mistanke om, at en bruger er under 18 år, begrænses kontoen straks, indtil sagen er afklaret. Ved mistanke om strafbare forhold kan vi anmelde det til politiet.
Er du uenig i en afgørelse, der vedrører dig, kan du klage og få sagen vurderet igen af en anden.
7. Abonnementer
Sukker.nu har tre niveauer: Free, Premium og Premium+. Se hvad de giver adgang til. Nye profiler får 3 måneders Premium gratis, når e-mailen er bekræftet. Når en periode udløber, overgår du til Free, og du får besked i god tid forinden.
Tidlige fugle: Mens kampagnen for tidlige fugle er åben, får nye profiler Premium for livstid, når e-mailen er bekræftet, og der er mindst ét billede på profilen. Vi kan lukke kampagnen for nye profiler når som helst. Har du fået Premium for livstid, beholder du det, så længe du har din profil med mindst ét billede, og så længe Sukker.nu drives. Har du ingen billeder, er Premium for livstid sat på pause, indtil du uploader et nyt. Det gælder det niveau, der hedder Premium, og indholdet kan udvikle sig som for alle andre. Premium for livstid kan ikke overdrages, og det bortfalder, hvis profilen slettes eller lukkes efter afsnit 6.
Indholdet af niveauerne kan ændre sig, efterhånden som siden udvikles. Der er endnu ikke indført betaling. Hvis det sker, gælder særskilte betalingsvilkår, som du skal acceptere, før noget koster penge.
8. Sletning og ophør
Du kan til enhver tid slette din profil under Konto. Kontoen lukkes med det samme, og din profil, dine billeder, likes og matches kan ikke længere ses af andre. Beskeder, du har sendt, bliver stående hos modtageren med afsenderen vist som "Slettet bruger". Af hensyn til sikkerhed, anmeldelser og eventuelle henvendelser fra politiet gemmer vi oplysningerne skjult i en periode, før de slettes endeligt. Det står i privatlivspolitikken. Vi kan lukke en konto, der overtræder vilkårene (afsnit 6).
9. Ansvar
Vi kontrollerer ikke brugernes identitet eller alder. Mærket "Verificeret" betyder kun, at en moderator har sammenlignet en selfie med profilbillederne. Vi kan ikke stå inde for, at andre brugeres oplysninger er korrekte. Vær forsigtig, når du deler oplysninger og mødes med nogen. Vi gør vores bedste for, at siden er tilgængelig og sikker, men kan ikke garantere, at den altid er fejlfri. Vi er ikke ansvarlige for andre brugeres handlinger, i det omfang loven tillader det.
10. Ændringer af vilkårene
Ændrer vi vilkårene væsentligt, får du besked, og du skal acceptere de nye vilkår, næste gang du logger ind. Vil du ikke acceptere dem, kan du slette din profil.
11. Lovvalg og kontakt
Vilkårene er underlagt dansk ret. Har du spørgsmål, så skriv til service@kvich.dk.