Privatlivspolitik
Gældende fra 18-10-2026
1. Dataansvarlig
Kvichs ApS, CVR-nr. 45715566 er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Kontakt: service@kvich.dk.
2. Hvilke oplysninger vi behandler
- Kontooplysninger
- Vist navn, e-mailadresse, password (gemt krypteret, så ingen kan læse det), fødselsdato, postnummer og den kommune, postnummeret hører til, samt hvornår du har accepteret vilkårene.
- Profiloplysninger
- Det, du selv vælger at skrive på din profil, fx køn, hvad du søger, relationstype og præsentation, samt dine synlighedsindstillinger. Nogle profiloplysninger kan sige noget om dit seksualliv eller din seksuelle orientering. Dem giver du kun, hvis du selv vil.
- Billeder
- De billeder, du uploader. Vi fjerner metadata som placering og kameraoplysninger, før billederne gemmes.
- Aktivitet
- Likes, matches, beskeder, blokeringer, skjulte profiler og anmeldelser. Desuden hvor mange gange pr. dag du har åbnet hver enkelt profil (kun et antal, i 30 dage), så vi kan opdage, hvis nogen holder usædvanligt meget øje med en anden. Den, du besøger, kan aldrig se det.
- Verificering
- Vælger du at verificere din profil, sender du en selfie, som en moderator sammenligner med dine profilbilleder. Vi bruger ikke ansigtsgenkendelse, og selfien slettes, så snart den er vurderet. Vi gemmer kun afgørelsen. Grundlaget er dit samtykke, og verificering er frivillig.
- Abonnement
- Dit niveau og dine perioder med Premium eller Premium+.
- Tekniske oplysninger
- Dine logins med IP-adresse, browser og enhed samt tidspunkt for seneste aktivitet.
- Moderation
- Anmeldelser, kopier af anmeldt indhold, afgørelser og klager.
3. Hvorfor og med hvilket grundlag
- For at levere tjenesten – din konto, profil, afstand, likes, matches og beskeder. Grundlaget er vores aftale med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
- Følsomme profiloplysninger, fx om seksuel orientering, behandler vi kun, fordi du selv vælger at give dem, og grundlaget er dit udtrykkelige samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a). Du kan til enhver tid fjerne dem fra din profil.
- For at beskytte brugerne mod misbrug, svindel, phishing og spam, behandle anmeldelser og sikre siden. Grundlaget er vores og brugernes legitime interesse i en tryg tjeneste (artikel 6, stk. 1, litra f) og de pligter, vi har efter lovgivningen (artikel 6, stk. 1, litra c).
- Nødvendige e-mails, fx bekræftelse af e-mail og nulstilling af password, som en del af aftalen med dig.
- Notifikationer om nyt på siden, fx en ny besked eller et nyt match, og en påmindelse, før en Premium-periode udløber. De er en del af tjenesten og ikke markedsføring. En notifikation pr. e-mail siger aldrig hvem eller hvad, kun at der er nyt, og du vælger selv under Konto, hvilke notifikationer du vil have på siden og pr. e-mail. Alle notifikationsmails kan afmeldes med ét klik.
- Udforsk viser profiler efter afstand og derefter den nyeste profil. Vi bruger ingen algoritme, der vurderer eller rangerer dig. Har du ikke været logget ind i 3 måneder, skjules din profil fra Udforsk, indtil du logger ind igen. Du får en e-mail en uge før.
- Statistik laves kun som samlede optællinger, fx antal nye profiler. Vi bruger ikke sporing eller profilering til markedsføring.
4. Moderatorers adgang
For at afdække misbrug, svindel og phishing kan en moderator få adgang til alle de oplysninger, der er gemt om en konto, herunder beskeder og billeder. Moderatoren skal angive en begrundelse, adgangen er tidsbegrænset, og al adgang registreres i en log, som ikke kan ændres. Når en moderator ser en samtale, bliver beskeder ikke markeret som læst, og ingen får besked.
5. Hvem kan se dine oplysninger
- Andre brugere, der er logget ind, kan se din profil efter dine egne synlighedsindstillinger. De ser aldrig din e-mail, din fødselsdato eller dit postnummer – kun din alder og en omtrentlig afstand og, hvis du selv vælger det, din kommune. Besøgende uden login og søgemaskiner kan ikke se profiler eller billeder.
- Leverandører, der hjælper os med drift, fx hosting og afsendelse af e-mails, behandler oplysninger på vores vegne efter en databehandleraftale. Behandler en leverandør oplysninger uden for EU/EØS, sker det kun med et gyldigt overførselsgrundlag, fx EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
- Myndigheder, fx politiet, når vi har pligt til det, eller når det er nødvendigt for at anmelde et strafbart forhold.
Vi sælger aldrig dine oplysninger og deler dem ikke med annoncører.
6. Hvor længe vi gemmer oplysningerne
- Dine oplysninger gemmes, så længe du har en profil.
- Sletter du din profil, lukkes kontoen med det samme, og din profil, dine billeder, likes og matches kan ikke længere ses af andre. Beskeder, du har sendt, bliver stående hos modtageren med afsenderen vist som "Slettet bruger".
- For at beskytte andre brugere og kunne behandle anmeldelser og henvendelser fra politiet gemmer vi oplysningerne om en slettet profil skjult i 12 måneder. Det gælder også beskeder og billeder, du selv har slettet. Kun vores administration og moderatorer har adgang, og adgangen logges. Derefter slettes alt endeligt. Er du part i en sag, der ikke er afsluttet, eller hvor opbevaringen er forlænget, slettes oplysningerne først, når det ikke længere er nødvendigt.
- Oplysninger, der er skjult eller slettet, fx samtaler fra fjernede matches og beskeder eller billeder, du har slettet, slettes endeligt senest 12 måneder efter.
- Materiale fra anmeldelser slettes senest 12 måneder efter, at sagen er afsluttet. I alvorlige sager, fx om svindel, trusler eller mistanke om mindreårige, kan det gemmes længere, så længe sagen kræver det. Behovet vurderes igen mindst hvert år.
- Sikkerhedskopier slettes efter 7 dage. Slettede oplysninger kan derfor findes i en sikkerhedskopi i op til 7 dage.
7. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i dine oplysninger, få urigtige oplysninger rettet, få dine oplysninger slettet, få behandlingen begrænset, gøre indsigelse og få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet). Har du givet samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage.
- Hent en kopi af dine oplysninger under Konto → Hent mine data.
- Ret din profil under Min profil.
- Slet din profil under Konto → Slet profil.
- Skriv til service@kvich.dk for alt andet. Vi svarer inden for en måned.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
8. Sikkerhed
Passwords gemmes med en stærk, envejs kryptering. Al trafik er krypteret, billeder vises kun gennem en adgangskontrol og har ingen offentlige adresser, og adgang til administration og moderation er begrænset og logges.
9. Cookies
Vi bruger kun én nødvendig cookie. Læs cookiepolitikken.
10. Ændringer
Ændrer vi politikken væsentligt, får du besked, før ændringen træder i kraft.